Cookie- og privatlivspolitikUSA
Vores anbefalinger til Miami Beach, Florida
Når folk taler om Miami, mener de for det meste faktisk Miami Beach. Miami Beach er nemlig en selvstændig by, der ligger på en halvø ud for selve Miami, og det er der man finder det berømte Ocean Drive og art deco-distrikt. Selve Miami er en ret almindelig, amerikansk storby; moderne og trafikeret, fuld af nybyggeri og vejarbejde og ikke i sig selv specielt attraktiv, til trods for 60’er højhuse i skrappe farver og en fantastisk kystlinie. Miami Beach er imidlertid bestemt et besøg værd.
Miami Beach er opstået og fungerer stadig i dag som en ferieby til Miami og er derfor anlagt i et smalt bælte langs med stranden ud mod Atlanterhavet. Byen ligner og føles som en gammel lido med badehoteller fra 30’erne, isboder og feriestemning. Lidt som Coney Island ved New York eller netop Lidoen ved Venedig. Også her gælder det, at jo længere væk fra vandet man kommer, jo mindre spændende er det. I Miami Beach leves livet på og omkring stranden; her ligger alle restauranterne, her jogger de lokale med deres hunde, her hænger teenagerne ud. Der er en fornemmelse af ferie og overskud overalt i Miami Beach. Hvis ikke man solbader eller spiser frokost på Ocean Drive, er man nok ved at gøre sig klar til aftenens bytur. Miami Beach er nemlig en inkarneret festby.
Se / gør:
Besøg Seaqurium! Det er indbegrebet amerikansk æstetik med sine lyserøde papmaché-koralrev men har nogle helt fantastiske havdyrs-shows. Og der skal mere end papmachékulisser til at tage charmen fra springende søløver, delfiner og – stjernen over dem alle – spækhuggeren Lolita.
Nyd den fantastiske, pastelfarvede art deco- arkitektur på og omkring Ocean Drive. Husene ligner simpelthen kulisser fra en gangstere-på-ferie-film og har masser af finurlige detaljer.
Gå en tur ved vandsiden på Ocean Drive og nyd synet af de rulleskøjteløbende superkroppe og pailletklædte tosser. Only in America!
Kør en tur over på en af de små øer mellem Miami og Miami Beach: Palm Island eller Hibiscus Island. Hvis du ellers kan slippe forbi det private vagtværn. Her bor nemlig de allerrigeste i ufattelig pomp og pragt. Private slotte med enorme palmehaver ligger side om side med store bayliners ved badebroerne. Det er paradis på jord – men kun for de allerrigeste.
Bo:
Book et hotel i Miami Beach, ikke i Miami. Hotellerne på Ocean Drive ligger lige op ad natklubber og restauranter, så hvis man er ude efter lidt fred og ro, skal man hellere finde et hotel på for eksempel Collins Avenue. Her ligger de større hotelkæder og resorts, der har poolområder og private strande.
Et godt mellemklassehotel med småkedelige værelser men til gengæld et fantastisk poolområde og en sjældent lækker morgenmadsbuffet, er Surfcombers Beachresort på Collins Avenue.
Delano’s er Miami Beach’s uden sammenligning lækreste hotel. Det Philippe Starck-designede luksushotel er en oplevelse i sig selv. Alle detaljer er gennemtænkt og kælet for; lige fra de seks meter høje spejle i lobbyen til de tusind ens potteplanter på terassen. Det er ultraluksuriøst og eksklusivt. Og desværre også meget dyrt.
Spis:
Den spansk/cubanske indflydelse er enorm i Miami Beach. Et par gader fra stranden ligger der masser af små, uprætentiøse restauranter med gode fajitas og burritos.
Jerry’s Famous Diner, Collins Avenue, er en smuk, gammel diner med spejlvægge, røde læderbåse og verdens største menukort (bogstaveligt talt). Her kan man nyde fyldte kartoffelskræller, høsekødssuppe og klassiske, amerikanske burgere med løgringe. Et stykke levende, amerikansk kulturhistorie.
Grillfish er en lækker og elegant fiskerestaurant på Collins. Bestil bord i god tid!
Drik / dans:
Hvis der er noget man kan i Miami Beach, er det at feste! Syv dage om ugen, 365 dage om året, er der gang i bylivet. Især hotelbarerne er hot spots efter mørkets frembrud. Oceans Drive er fuld af fulde mennesker om aftenen og meget turistet og larmende. Vi søgte i stedet mod Collins Avenue og fandt nogle lidt mere afdæmpede steder (læs: uden strippende bartendere og mænd i cowboyhatte).
Det er gratis at komme ind på de fleste klubber men man kan risikere at blive afvist, hvis man ikke er pæn nok i tøjet.
Sky Bar på The Shore Club (hotel) er en fantastisk smuk bar i hotellets poolområde, som om aftenen indrettes med store, marrokkanske puder og tusindvis af stearinlys.
Delano’s foyer og poolområde forvandles hver aften til den mest eventyrlige havefest, hvor smukke, velklædte mennesker slænger sig i hvide loungemøbler under stjernerne, mens flere DJs spiller op omkring poolen. Det er virkeliggørelsen af alle drømme om det perfekte garden party, men tag pænt tøj på!
Shop:
I gaderne parallelt med Ocean Drive finder man masser af internationale tøj- og accessories-butikker. Det er ikke svært at finde en flot kjole eller et par dyre solbriller her, men udvalget er faktisk lidt begrænset og det er bestemt ikke billigere end i andre storbyer. Bedste køb er fra butikker som Kenneth Cole eller Americal Apparel, som er amerikansk designertøj til rimelige penge, som man ikke kan få i Europa. Lincoln Road og Collins Avenue er de bedste shoppegader.
Tips / trivia:
En af de ture, man kan tage fra Miami Beach (ud over den oplagte og stærkt anbefalelsesværdige til Key West), er tværs over halvøen til øerne Sanibel og Captiva på Floridas vestyst. Det tager omkring fire timer alt efter vejr og trafik, og hvis man ellers har tid til at blive en dag eller to, er det bestemt turen værd. Øerne er dækkede af smuk mangrove og har perfekte, hvide sandstrande lige ud til Golfen. De er roligere og mere familieprægede end The Keys med færre mennesker og færre restauranter. Captiva Kayaks’ øko-havkajakture ud til Buck Key kan varmt anbefales. Vi så både ørne, delfiner og manatees. Tween Waters Inn på Captiva Island er et melemklasse familiehotel med en dejlig restaurant.
Se billeder fra turen: her
Turen til Miami, Florida, blev til i et samarbejde mellem Globaleye, MyPlanet og Hilton CPH Airport.
Guiden er skrevet til MyPlanet Magazine. Se under links længere oppe på denne side…
Vores anbefalinger til Key West, Florida
Key West, Florida, er nok mest kendt for pastelfarvede facader, pelikaner og Hemingway. Og lad det være sagt med det samme: Det er bestemt også nogle af de ting, der fylder mest for en rejsende i Key West. Farverne er så markante, havfuglene så mange og den legendariske forfatters tilstedeværelse så massiv, at det slet ikke er til at komme uden om. Men der er tusind andre ting, der er med til at gøre Key West til et af vores yndlingsrejsemål. Faktisk er vi blevet så forelskede i øen, at vi leger med tanken om at leje os ind i et gammelt town house og bo der et par måneder hver vinter.
Allerede på køreturen ned gennem The Keys fra Miami, kan man mærke de caribiske strømninger. Den første time går gennem mangrovesumpene og giver et godt indtryk af, hvor stor en del af Florida, der faktisk stadig er smuk og vild natur. Så kommer man til de nordligste af The Keys og bevæger sig langsomt sydover mod den allersydligste; Key West. Key West er officielt USAs sydligste punkt og faktisk tættere på Havana, Cuba, end på Miami. Jo længere sydpå man kommer, jo flere palmer, tropestrande og farverige huse på pæle. Turen tager omkring fire timer og er i sig selv spektakulær. Brug de ekstra penge og lej en cabriolet – det fortryder du ikke.
Key West er en sær blanding af ferieparadis og gammel kunster/hippiekoloni. Der hersker, som på mange tropiske steder, en udpræget tilbagelænet stemning, og man glemmer tit, man er i USA (bortset fra sproget og de velordnede forhold). Buschaufføren holder lige ind til siden og sludrer med en gammel ven, der bliver drukket mange margaritas og udvekslet endnu flere ”originale” drinksopskrifter og man fornemmer klart, at livet går lidt langsommere her, end bare et par timer nordpå. Byen på Key West består hovedsagelig af store, gamle kolonistils træhuse i to etager med træterasser, loftsvifter af stof og frodige haver. Overalt ser man pangfarvede blomster og folk i hvidt lærredstøj.
Key West formår at være turistet og supercool på samme tid; varmblodet, upoleret, skæv, dragende og helt tilbagelænet. Hvis Marlon Brando havde været en ø, havde det været Key West.
Se / gør:
Hemingways hus på 907 Whitehead Street er et klassisk turistmål, som man ikke bør undgå. Ikke alene giver de spøjst guidede ture et indblik i en fantastisk forfatters liv i en fantastisk tid; selve huset er et kunstværk i sig selv. Haven er Key Wests største og smukkeste og huser i øvrigt over 90 stks efterkommere af Hemingways legendariske femtåede katte. I den lille boghandel kan man købe sjældne Hemingway-udgivelser.
Tag en kajaktur! Det er den perfekte måde at se de blå, blå kanaler og mangroveskovene på.
Flyv ud til Dry Tortugas; en lille ø, 45 minutter ud for kysten, som er en menneskeforladt nationalpark og derfor sindssygt rig på fugle- og fiskeliv. Der ligger et gammelt straffefangefængsel på øen, og det er helt utroligt at gå rundt i ruinerne, som nu er fulde af blomster og farverige fugle. Snorklingen rundt om øen er også rigtig fin. Men i virkeligheden er flyveturen derud, i et lille firepersoners havfly med udsigt over de enorme (verdens tredjestørste) koralrev, det allersjoveste.
Lige ved ”The Southernmost Point in the USA” (i sig selv bare et kedeligt skilt) ligger ”The Southernmost, southernmost House in the USA”, et helt fantastisk privat hjem, som man kan lure på over hækken og undre sig over, hvem der mon har råd til at bo der og hvordan man dog bliver venner med dem.
Under Fantasy Fest (en uge i oktober hvert år) lader hele byen sig bodypainte og danser nøgne gennem gaderne. Skulle efter sigende være en ret speciel oplevelse!
Bo:
Lej et town house midt i byen. Selve down town er fantastisk charmerende og fuld af fine, gamle huse, som man kan leje på uge- og månedsbasis.
Alternativt er det gamle badehotel (som nu er bygget om til et stort resort), Double Tree Grand Key Resort, et rigtig fint sted, omend lidt afsides beliggende i forhold til Duval Street. Der går shuttlebusser til by og strand hvert tyvende minut hele døgnet.
Spis:
Skaldyr! Alt er friskt, velkrydret og superpt (chili er populært). Prøv Key Shrimp, hummer og stone crab; eventuelt i en ”seafood basket” med tilhørende løgringe og garanti for fedtede fingre.
915 Duval Street. er en meget hyggelig tapasrestaurant i et fint, gammelt town house med træterasse, ok priser og udendørs servering. Der er en stor vinmenu men til gengæld ingen drinks – det er nok det eneste sted på Key West, hvor man ikke kan få cocktails.
Croissant de France på Duval Street er et lille, familieejet, fransk konditeri med Nordamerikas måske bedste croissanter.
Grand Café, Duval Street, har byens hyggeligste forhave med kulørte lamper og borde med hvide duge. Maden er rigtig god men i den dyrere ende.
Drik og dans:
Key West er verdens cocktail-hovedstad. Især romdrinks er populære. Prøv den legendariske mojito, som efter sigende var Hemingways hovedernæringskilde i perioder.
Sloppy Joes, Duval Street, er en stor bar, der er fuld af live musik, gøgl og mennesker på alle tider i døgnet. Baren er mest kendt for at være Hemingways stamsted.
Sippin’ på Eaton Street har byens bedste latte (og er i øvrigt også en internetcafé).
Sunset Bar for enden af Duval Street er i virkeligheden bare en træponton i vandet, hvor der er live musik og drinks hver eftermiddag ved solnedgangstid (fra kl. 17 til 19). Baren er møbleret med pangfarvede træmøbler og har frit udsyn til speedbåde og solnedgang. En margarita med havsalt i solnedgangen her kan ikke anbefales varmt nok!
Duval Street bliver hver aften til én stor fest. De fleste barer og klubber ligger åbent ud til gaden, så det er bare at gå en tur og se sig omkring. For ”inside information”, spørg Roly i tøjbutikken Sky High på Duval. Hun ved altid, hvor den bedste fest er i aften.
Shop:
Et andet sted end Key West. Her finder man primært feriefornødenheder og dubiøst kunsthåndværk. Der er masser af krukker, glaskunst og malerier på Duval Street, men vi så ikke umiddelbart noget, der var specielt interessant. Nøjes med at købe en god Hemingway-bog og nyd den under en palme med en mojito i hånden.
Tips / trivia:
Undgå at tilbringe weekenden på Key West, hvis du kan. Lige så charmerende øen er i hverdagene, lige så overrendt bliver den i weekenderne.
Den cubanske indflydelse er enorm. Der er mange cubanske immigranter og det mærkes tydeligt på sprog, mad og kultur.
Der er ingen alligatorer omkring Key West – de kan ikke lide det klare, salte vand.
Indfødte fra Key West kaldes ”conchs” (conch = den lokale kæmpekonkylie). Tilflyttere, der har boet på øen i mere end syv år, kan lige akkurat gøre sig fortjent til titlen ”freshwater conchs” (ferskvandskonkylier).
De lokale lader ikke til at være bekendt med farerne ved overdreven soldyrkelse. de er allesammen læderbrune.
Se billeder fra turen: her
Turen til Miami, Florida, blev til i et samarbejde mellem Globaleye, MyPlanet og Hilton CPH Airport.
Guiden er skrevet til MyPlanet Magazine. Se under links længere oppe på denne side…
Jeg har et billede på min opslagstavle; et gulnet barndomsfoto, der får mig til at smile mange gange om dagen. Det er fra 1973 og viser en gruppe drenge til fastelavn. Alle drengene er klædt ud som cowboys i flotte hatte, veste og cowboystøvler - undtagen én. Timm, som på det tidspunkt er fem år gammel, står i en blomstret poncho med lyserøde flæsekanter, stribede joggingbukser og et tvært blik direkte på fotografen. Han er tydeligvis ikke tilfreds med situationen. Ikke engang kattekongekronen, der er trukket godt ned om hans englekrøller, kan frembringe et smil. ”Hvorfor må jeg aldrig være cowboy, mor?”
Måske stammer facinationen af det vilde vesten fra dengang? Eller måske er det bare sådan, at alle mænd går rundt med en drøm om en simpel tilværelse som Marlboroman? I efteråret 2006 rejste vi til North Dakota midt i ”the real america” for at se, om drømmen faktisk kan udleves. Timm syntes han havde noget cowboyliv til gode.
Midt i North Dakota’s langstrakte prærielandskab driver enken Lois Wanner en stor kvægfarm, Knife River Ranch, sammen med sine to voksne sønner. Som en lille sidegeschäft lader hun af og til gæster bo på gården og være en del af familien i et par dage. Vi blev indkvarteret i vores egen lille bjælkehytte og fik besked på, at farmens arbejde startede kl. 7 om morgenen. ”I har vel et par ordentlige støvler?” spurgte hun med et skeptisk blik på vores gummisko og så ikke ud til at have specielt meget respekt for vores til lejligheden indkøbte stråcowboyhatte. ”Vi driver kvæg efter morgenmaden. Godnat!” sagde hun brysk og efterlod os til mareridt om løbske heste og andre livsfarlige ydmygelser.
Næste morgen blev vi vækket af Lois’ insisterende råb fra madsalen: ”Coome and geeeet it”. Og så stod den ellers på ”bisquits and gravy” med panerede oksefileter. Der er nu ikke noget som friturestegt morgenmad med opbagt sovs! Uden yderligere instruks blev vi parkeret på hver vores hest og måtte så holde fast for livet hen over stepperne i strakt gallop efter familien. Med hjertet og en god portion opbagt sovs i halsen. Hestene var diciplinerede, og vi faldt langsomt til ro, da vi mærkede, hvor dygtige de var. De vidste præcis, hvad de skulle, og havde slet ikke brug for vores instruks. Efter kort tid red vi med løse tøjler, en hånd i siden og hatten skubbet godt tilbage i nakken. Man kan sagtens føle sig som en cowboy, selvom man ikke kan ride.
Dagens mission var at drive en kvægflok på 300 hoveder fra den ene ende af ranchen til den anden, femten kilometer over åløb og bakker med nervøse køer og aggressive tyre. Familien gik åbenbart bare ud fra, at vi vidste, hvordan den kalkun skulle skæres. Vi aflurede da også efterhånden systemet; blokerede vejen for de små, nervøse kalve, skyndede på flokken og jagede udbrydere tilbage, i trav og i gallop, med én hånd på seletøjet og én på hattepulden. Solen gik ned over de grønne bakker og kastede lange skygger bag os, og det blev aften inden vi kunne vende tilbage til staldene, trætte og godt snavsede, men lykkelige i vores cowboyhjerter.
Som Timm stod der i aftensolen og tog seletøjet af sin hest, godt støvet til og mørbanket af dagens ridt, havde han et saligt smil på sine læber. Lykkelig som…en cowboykattekonge!
Se billeder fra vores tur her!
Se linket til ranchens hjemmeside under “Links” til højre på denne side.
Comments»
Hej Timm og Katrine,
Vi er netop nu i Flagstaff, USA nær Grand Canyon og synes at kunne huske at du Timm på et af dine fotokurser fremviste et billede fra en nationalpark I havde besøgt her i området. Billedet viste vist nok en masse tunnellignende tingester frembragt af en slags søjler.
Kan I fortælle mig hvor det er, hvis I aner hvad jeg taler om?
Venlig hilsen
Rasmus Johannesen
Thanks for your article.
A few of itsthat can be worn every dayandbeyond are the Classic Flap Bag
Sandy beaches, coconut trees. Sun, surf. Beauty.Too attractive.poloralphlauren1.com