Cookie- og privatlivspolitikPå hundeslædetur ved Ishotellet Monday, 19. Nov 2007
Skrevet af globaleye under rejse,
Solen hænger lavt og ses kun som en rødmen over horisonten. Himlen er kornblomstblå og de sneklædte bakker omkring os skinner gyldent i eftermiddagslyset. Vi sidder overskrævs på en træslæde, der glider lydløst gennem snelandskabet, og varmer os i rensdyrskind og tykke luffer. Foran slæden trækker otte alaskahunde os af sted i rask tempo, som om de ved, hvad der venter forude og glæder sig til at nå frem. Temperaturen er faldet til minus 15 grader, så det bider godt i kinderne. Vores svenske slædefører med de blå, blå øjne griner til os med istapper i skægget. Det er en smuk dag i Kiruna, her 200 kilometer nord for polarcirklen i det nordligste Sverige.
Slædehundene dirrer af energi. De elsker at løbe og sætter i gang, før slædeføreren kan nå at råbe “aiki, aiki”. De vil frem over isen. Deres øjne er blå som slædeførerens, kroppene magre og senede og pelsen brun, hvid og blank. Under munden fryser deres savl til is i små tapper, som klirrer, når man klapper dem. Vi stopper ved en ottekantet samisk hytte og drikker kaffe om et lejrbål for at få varmen. Det er fantastisk at mærke den varme væske sprede sig i kroppen og få den til at slappe af igen. Hundene spiser sne og piver for at komme videre.
I nat skal vi sove på Ishotellet i Jukkasjärvi. Det er et eventyrligt palads af is og sne fra den store Torne-flod, som bygges kunstfærdigt op hver vinter, blot for at smelte igen, når foråret kommer. Værelserne i den enorme igloo er designet af berømte arkitekter, kunstnere og håndværkere og fremstår som unikke kunstværker med isskulpturer, islysekroner og ismøbler. Selv sengene er af is! Vores værelse ligner mest af alt en munkecelle med hvælvede, kalkede vægge og lofter. På issengen ligger en tynd madras, rensdyrskind og en polarsovepose. Alt er dækket af et fint lag is, da vi lægger os til at sove. Vi har drukket os mod til i ishotellets isbar, der serverer vodkasjusser i isglas, og det er vi glade for nu. Her er nemlig minus 5 grader. Øjenlågene fryser fast og vores hænder bliver følelsesløse på få minutter. Men lyset er næsten overjordisk, elveragtigt, og her er komplet og aldeles stille, så efter et par minutter betyder kulden ikke spor. Vi kysser med varme læber og kolde næser og lover hinanden, det ikke bliver sidste gang, vi besøger Ishotellet.
Se billeder fra turen HER
Comments»
no comments yet - be the first?